Af: Viggo Søbjerg Olsen
Vi lever i en tid, hvor vores værdier er under et massivt pres fra den kulturradikale venstrefløj. Vi er nået dertil, hvor det kan være uacceptabelt at udtrykke, at der kun findes to køn eller at man ikke vil acceptere voldsparate indvandrerdrenge i nattelivet. Ytringsfriheden indskrænkes, danskernes retsfølelse bliver holdt for nar og vi har stadig ikke det bedste velfærdssystem, trods de mange milliarder der betales i skatter og afgifter. Det kan vi ikke lade gå. Vi bør kalde til borgerlig værdikamp.
Danmark er et dejligt land. Et vestligt samfund i udvikling, skabt over generationer i vished om, at frihed og ansvar er de centrale nøgleord, som definerer det gode liv i et demokrati. Danmark har nogle grundlæggende værdier, som ligger dybt forankret i os, vores kultur og vores traditioner. Det skal vi passe på - for enhver pris. Det er bare ikke det, vi gør i dag.
Det gør ondt at se, hvordan regeringen behandler vores land og forvalter vores penge. Det er en hån overfor borgerne, at man fortsat tillader, at kriminelle udlændinge kan gå frit i vores lokalområder, at vi ikke trygt kan sende vores ældre medborgere på plejehjem og at unge mennesker skubbes udover kanten, fremfor at udvikle sig fagligt og socialt.
Er det virkelig det, vi er blevet til?
Et gråt leverpostejsland, hvor vi sælger ud af vores værdier, afskaffer helligdage og hvor staten vil bestemme, hvordan danskerne lever deres liv.
Regeringen har et sygeligt behov for at kontrollere os.
Jeg tror ikke, vi bliver et bedre land af at dømme folk for at brænde bøger af, indføre kønsneutrale CPR-numre, hæve aldersgrænsen for alkohol, pålægge danskere en top-topskat og sætte prisen på snus op. Tværtimod.
Vi skal bestemme mere selv og have vores frie folkestyre tilbage på sporet.
Vi bør insistere på tryghed i vores samfund. Et samfund, hvor vi tager personligt ansvar og ikke bøjer nakken, når det gælder vores værdier og det skæbnefællesskab, vi deler. Det er ikke samfundets ansvar, at vi er lykkelige. Det skal vi selv stræbe efter. Vores nationale identitet skal sejre.
Nationalkonservatismen og det liberale livssyn i selve kernen i det, som holder Danmark på et sted, hvor stabilitet og ordentlighed er i højsædet. Det betyder ikke, at vi ikke skal udvikle os. Det er faktisk forudsætning for, at vi udvikler os i den rigtige retning. At vi ikke forandrer for at forandre, men for at forbedre. Det her kan lyde, som ord skrevet af en gammeldags ungdomspolitiker, som lever i en anden verden end majoriteten af de danske unge. Intet kunne være længere fra virkeligheden.
Ja, jeg er borgerlig - men sandheden er, at jeg er en almindelig gymnasieelev, som lytter til ICEKIID, spiser kebab og er ligeså skoletræt, som de fleste andre. Jeg kan bare ikke holde min kæft. Og det kommer jeg ikke til, så længe mit fædreland skrænter, som det gør nu.