UDDANNELSER MÅLRETTET
VIRKELIGHEDEN

UDDANNELSER MÅLRETTET VIRKELIGHEDEN

GRUNDSKOLEN (0. - 9. KLASSE)

PRIVAT- OG FRISKOLER GAVNER VORES SKOLESYSTEM

I DD-Ungdom er vi store tilhængere af privat- og friskolerne. Her er der fokus på de værdier, som den enkelte skole finder vigtigheden i for opbyggelsen af en god skole. Det er ligeledes et gode, at vi i Danmark har privat- og friskoler, så borgerne kan vælge folkeskolen fra, hvis elev eller forældre ikke er tilfreds med den. Privat- og friskolerne skaber en sund konkurrence grundet deres gode skolestruktur, og det er en myte, at det kun er samfundets overklassebørn, som går på disse skoler: Det er det ikke! Privat- og friskolerne bidrager også til at bryde den sociale arv og børn med et handicap, fordi der her er flere midler og bedre tid til den enkelte elev. 

STOP FOR MENINGSLØS INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I FOLKESKOLEN

Inklusionsreformen fra 2012 er en kæmpemæssig katastrofe og et led i en spareplan. Tanken om at børn med særlige behov skal have muligheden for at være en del af en almindelig skoleklasse er god. Det fungerer bare ikke i praksis. Det er skadeligt for klassen og for det enkelte barn med specielle behov, når barnet kastes ind i en folkeskoleklasse med alt for mange elever. Det skaber uro for elever og lærere og ofte ender det med, at den inkluderede elev ikke tilnærmelsesvis bliver en del af klasserummet. Inklusionen er et overgreb mod den udsatte elev og mod klassen. Der er ikke tale om inklusion, men om eksklusion. Børn med særlige behov skal ikke stoppes i den kasse, samfundet gerne vil have dem i. De skal have et tilbud, der passer dem og deres behov, så deres skolegang ikke tabes på gulvet. Det skal være en bunden opgave for et velfærdssamfund som det danske.

BEDRE HJÆLP TIL ORD- OG TALBLINDE ELEVER

Ord- og talblindhed betyder ikke, at man er dum!

Ord- og talblinde elever tabes i dag på gulvet af systemet, fordi hjælpen ikke kommer dem i møde tidsnok. Alligevel skal de lære det samme som resten af klassen. De falder unødvendigt bagud i undervisningen, selvom de gerne vil lære. Det kan ikke være rigtigt! Vi skal have brudt op med tabuet om at være ord- eller talblind og styrke hjælpen til disse elever.

RESPEKT FOR LÆREREN

I for mange klasser er der for meget støj og uro. Det forstyrrer undervisningen. Vi må forvente, at eleverne kan høre efter og være stille, når læreren taler. Selvfølgelig er det skønt med elever, som er fulde af liv, men man skal ikke forstyrre undervisningen. Vi har set dokumentarer fra den danske folkeskole, hvor det er klassen, der har overtaget styringen og ikke læreren. Derfor mener DD-Ungdom, at der skal mere disciplin i folkeskolen. Vi må dog også kunne forvente, at børnene har fået den gensidige respekt for hinanden og lært om almindelig pli hjemmefra. Det er ikke læreren, som selv skal stå med ansvaret for elevernes opdragelse.

FOLKESKOLERNE SKAL BYGGES PÅ DANSKE VÆRDIER

Danske værdier og traditioner skal være rodfæstet i vores folkeskoler, og der skal ikke tages særhensyn til religiøse minoriteter. Eleverne skal i undervisningen lære om Danmarks historie og vores unikke kulturarv, så de rundes af de danske værdier.

MUHAMMEDTEGNINGERNE SKAL VÆRE EN DEL AF PENSUM

DD-Ungdom mener, at Muhammedtegningerne skal være fast pensum i folkeskolen. Muhammedkrisen er blevet selve symbolet på vores fælles kamp for ytringsfrihed. Denne kamp for ytringsfrihed skal aldrig begrænses af frygt og had.

FOLKESKOLEN SKAL VÆRE DET NATURLIGE VALG

Med det danske skattetryk bør man kunne forvente, at den danske folkeskole lever op til det, som man betaler for. Desværre står det mange steder slemt til med vores folkeskoler. Der er for mange elever i klasserne, og skoledagene er for lange som følge af den mislykkede folkeskolereform. Alt for mange folkeskolelærere er sygemeldt med stress, og forbruget af vikarer er alt for højt. For mange lærere er tilknyttet deres klasse i en for kort periode. Det skaber en manglende struktur og tryghed hos eleverne. Der er for meget larm og uro i klasserne, og det faglige niveau er fortsat dalende. Derfor mener vi, at lærernes kompetencer skal styrkes, både med hensyn til faglighed og håndteringen af den enkelte elev, så folkeskolen tilvælges og ikke fravælges.

EN FOLKESKOLE MED PRAKTISKE FAG

Den danske folkeskole skal understøtte de praktiske fag. I håndværk og design skal eleverne lære mere end blot at udarbejde en øloplukker eller lave en dørstopper. Der skal være ressourcer til at igangsætte større projekter, så eleverne får en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med de praktiske fag i virkelighedens verden. F.eks. kunne legehuse, gyngestativer mv. faciliteter bygges i sløjdlokalet som et led i undervisningen, når legepladsen eller skolegården har behov for nye faciliteter. Der skal være mere tid til praktiske fag i folkeskolen, hvor eleverne kan komme væk fra stolen. Det tror vi vil gavne danske skoleelever og deres lyst til at vælge en anden karrierevej end den akademiske.

EN LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEPRAKTIK

Den danske skolepraktik giver eleverne et indblik i, hvad det vil sige at være på et rigtigt arbejdsmarked. Desværre er den danske skolepraktik ikke varieret nok. Den skal være længere, og der skal være mulighed for at dele den op i flere bidder. I stedet for lange introdage på de forskellige uddannelsesinstitutioner mener vi, at tiden er bedre brugt på at forlænge skolepraktikken. På den måde kan eleverne i højere grad bruge tid på at udforske den retning, som de finder interessant. Ved en længere skolepraktik, håber DD-Ungdom også på, at nogle elever vil bruge en dag eller to på at se, hvordan en tømrer, smed, mekaniker eller lign. arbejder. 

SÆT SKOLERNE FRI – ALLE BØRN LÆRER IKKE ENS

Der er forskel på børn, og det er skønt. For mange børn tabes desværre i vores skolesystem og bliver skoletrætte. Vi skal derfor blive bedre til at se muligheder frem for at se begrænsninger. Det gør ikke noget, at vi alle ikke er lige gode til alt.

Vi lærer forskelligt: Nogle elever foretrækker den klassiske undervisningsform, mens andre lærer bedst ved at være aktive. Vi skal give den enkelte skole plads til at vurdere, hvad der er bedst for deres elever. Alle elever skal undervises i folkeskolens pensum, men måden hvorpå, de skal lære det på, skal kunne variere. Lærerne skal have mere forberedelsestid, så de kan tilrettelægge den bedste undervisning for deres elever. Vi i DD-ungdom tror på, at færre krav og regler skaber flere muligheder. Vi skal sætte skolerne fri, så de kan tilrettelægge deres undervisning selv.

STOP UDDANNELSESSNOBBERIET I FOLKESKOLEN

Mange folkeskoleelever ser i dag gymnasiet som den eneste rigtige uddannelsesvej. Det er en skam, for erhvervsuddannelserne er et lige så godt uddannelsesvalg. Mange lærere vejleder eleverne direkte ind i gymnasiet, på samme måde som elever der er vurderet ikke-uddannelsesparate, bliver “tvunget” til at tage en erhvervsuddannelse. Dette er med til at skabe et unødvendigt tabu omkring erhvervsuddannelserne. Derfor er det afgørende, at vi taler erhvervsskolerne op frem for at tale dem ned.

WOKE-BEVÆGELSEN SKAL UD AF FOLKESKOLERNE

Undervisning i normkritik og kønsidentitet hører ingen steder hjemme i folkeskolen. Vi skal lade børn være børn. Woke-bevægelsen skal ud af vores skoler og skal ikke finansieres af danskernes hårdt tjente skattekroner. Woke-bevægelsen forsøger at føre en venstreorienteret dagsorden ind i klasselokalet hos de nysgerrige skolebørn. Det må og skal stoppes. Derfor vil DD-Ungdom stoppe al støtte til Normstormerne, som skal ud af vores folkeskoler. Skolebørn skal ikke lægge øre til venstrefløjens identitetspolitik i klasseværelset.

ERHVERVSUDDANNELSER

NYT OG TIDSSVARENDE UDSTYR

Der er brug for nyt og tidssvarende udstyr på vores erhvervsskoler, som afspejler det udstyr, som bruges i erhvervslivet. Nogle elever har i dag deres eget udstyr med til undervisningen, fordi erhvervsskolernes eget udstyr er forældet og dermed ikke tidssvarende. Det mener DD-Ungdom ikke kan være rigtigt!

DER SKAL VÆRE PLADS TIL AT LAVE FEJL

Erhvervsskolernes økonomi er for stram. Det betyder, at der i dag ikke er penge til, at eleverne kan begå fejl, når de arbejder med deres opgaver. Nogle elever har kun et skud i bøssen, når man skal fremstille et produkt: Fejler man, må man fortsætte med det, man har, fordi der ikke er økonomi til at gøre det om. Det er ikke godt nok, for det bremser elevernes faglige udvikling. Selvfølgelig skal der være plads til fejl.

STOP UDDANNELSESSNOBBERIET – VI SKAL TALE ERHVERVSUDDANNELSERNE OP!

Erhvervsskolerne er præget af udfordringer. I dag er det oftest sådan at elever, der ikke har fået det nødvendige snit i folkeskolen til at komme på gymnasiet, bliver “tvunget” direkte over i erhvervsskolen, som det næstbedste valg. Det er et kæmpe problem. Erhvervsuddannelserne skal være for alle - også de bogligt stærke elever. Derfor vil DD-Ungdom tage et opgør med det uddannelsessnobberi, som i dag findes i vores samfund.

NYT OG TIDSSVARENDE UDSTYR

Der er brug for nyt og tidssvarende udstyr på vores erhvervsskoler, som afspejler det udstyr, som bruges i erhvervslivet. Nogle elever har i dag deres eget udstyr med til undervisningen, fordi erhvervsskolernes eget udstyr er forældet og dermed ikke tidssvarende. Det mener DD-Ungdom ikke kan være rigtigt!

FOR MANGE ELEVER TIL EN LÆRER

Der er i dag alt for mange elever til en lærer på vores erhvervsskoler. Det medfører, at eleverne ikke får den rette støtte under det praktiske arbejde. Det er spild af elevernes tid og kompetencer. Vi skal derfor rekruttere flere lærere til vores erhvervsskoler, så eleverne får den støtte og hjælp, som de fortjener.

ANTALLET AF ANSØGERE SKAL IKKE HAVE INDFLYDELSE PÅ KVALITETEN AF UDDANNELSEN

I dag afhænger erhvervsuddannelsernes økonomi af, hvor mange der søger ind på den enkelte skole. Det har påvirkning på uddannelsens kvalitet. I DD-Ungdom mener vi, at kvaliteten på vores erhvervsuddannelser skal være af samme niveau, uanset hvor mange der søger ind og optages.

ANTALLET AF ANSØGERE SKAL IKKE HAVE INDFLYDELSE PÅ KVALITETEN AF UDDANNELSEN

I dag afhænger erhvervsuddannelsernes økonomi af, hvor mange der søger ind på den enkelte skole. Det har påvirkning på uddannelsens kvalitet. I DD-Ungdom mener vi, at kvaliteten på vores erhvervsuddannelser skal være af samme niveau, uanset hvor mange der søger ind og optages.

GYMNASIALE UDDANNELSER

GYMNASIERNE SKAL VÆRE POLITISK NEUTRALE

For mange lærere i de danske gymnasier præger i dag eleverne med deres egen politiske holdning. Undervisningen bærer i flere tilfælde præg af en venstreorienteret dagsorden, hvor det er tabubelagt at være borgerlig. Der undervises i køn og tages et hysterisk klimahensyn, hvilket alt sammen bunder i en venstreorienteret og en woke-idealistisk dagsorden.

Det skal aldrig være tabubelagt at være borgerlig og have sin egen politiske holdning!

FLERE C-FAG SKAL VÆRE VALGFAG PÅ STX

Alt for mange gymnasieelever undervises i dag i fag, som de ikke skal bruge i deres senere liv og valg af uddannelse. Det er ikke rimeligt, at elevens idræts- eller oldtidskundskabskarakter kan ende med at afgøre, om eleven kan komme ind på sit drømmestudie. Oftest er eleverne qua deres studieretning tvunget til at have de obligatoriske C-fag, som er overfladiske og irrelevante for dem. Eleven kan risikere at komme til eksamen i faget, hvilket betyder, at C-faget pludseligt tæller 2 karakterer på eksamensbeviset. Dette er det samme som et A-fag tæller! Derfor vil vi i DD-Ungdom give eleverne mulighed for at vælge de C-fag, som de synes har relevans for dem. Desuden vil vi skære i mængden af C-fag på gymnasiet til fordel for mere og bedre undervisning i studieretningsfagene.

DD-Ungdom vil afskaffe idræt som et obligatorisk 3-årigt C-fag på de almene gymnasier. Det vil vi fordi, de unge godt selv kan beslutte, om de vil dyrke motion eller ej. Hvis man vil have idræt, må man vælge det som valgfag, sådan som vi i DD-Ungdom foreslår. Om man kan danse til rytmisk musik eller lave yoga, skal ingen indflydelse have på elevens studenterbevis.

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

FLERE BACHELORUDDANNELSER SKAL VÆRE PRAKTISK ORIENTERET

På vores universiteter uddanner vi i dag for mange ud fra en forældet læringsmetode, som primært har til formål at uddanne ph.d.er. Vi skal have gentænkt, hvordan universiteterne bedst muligt kommer til at uddanne folk til det virkelige arbejdsliv. Det skal ske gennem en praktisk orienteret undervisning, hvor erhvervsrelevant praktik også inddrages.

NICHEUDDANNELSER BURDE VÆRE FOR EGEN REGNING

Flere nicheuddannelser med lav efterspørgsel burde blive betalt af egen lomme. Vi mener ikke, at det er skatteborgernes opgave at finansiere uddannelser, hvor dimittendledigheden er høj, og hvor mange ender med at tage et arbejde, der ikke afspejler ens uddannelse. Uddannelser der ikke matcher virkeligheden, skal derfor i højere grad være selvbetalte.

UDBUDDET AF ERHVERVSRELEVANTE STUDIEJOBS SKAL FORØGES

Vi skal have flere studiejobs i Danmark, som matcher de unges uddannelsesvalg. Med flere studerende i erhvervsrelevant arbejde vil vi også få løst dele af udfordringen med mangel på arbejdskraft. Dette vil også betyde, at de unge i takt med fjernelsen af modregningen i SU, vil få en bedre økonomi og motivation til at tage et studiejob. Det skal være målet, at de unges kvalifikationer og kompetencer skal bruges på deres studiejob, så jobbene får til formål at bibringe dem læring og erfaring. Deres uddannelsesvalg og interesse skal i højere grad afspejle studiejobbene, så de unge får udnyttet deres kompetencer og mulighed for at opnå relevant erhvervserfaring.

JUSTER I ANTALLET AF OPTAGNE OG DROP FORRINGELSER PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Politikerne skal stoppe forringelserne af nogle videregående uddannelser til fordel for at forbedre andre videregående uddannelser. Forringelsestiltag på uddannelserne skal ikke bruges til at afholde de unge fra at tage en specifik uddannelse. Vi skal til gengæld regulere i antallet af optagne på de enkelte studier frem for at forringe kvaliteten dem, så antallet af optagene passer til, hvad der efterspørges i samfundet. Det betyder helt konkret, at færre skal uddannes i de fagområder, som for mange i dag bliver uddannet i. Dette vil også gøre det muligt at efterregulere i takt med at efterspørgslen ændrer sig. Det vil også skabe en større jobgaranti for de unge efter endt uddannelse.

KØNSSTUDIERNE SKAL NEDLÆGGES

I DD-Ungdom mener vi, at kønsstudierne skal nedlægges. Hvis man gerne vil undervises i 72 forskellige køn og studere forskellige queer-teorier, må det ske for egen regning. Det er ikke skatteborgernes opgave at finansiere studier, der underviser i noget som ikke kan videnskabeligt bevises, og som er bygget på en politisk agenda. Kønsstudierne bør anses som en privat uddannelse og ikke som en skattefinansieret uddannelse.

FLERE UDDANNELSER UDEN FOR DE STORE BYER

I DD-Ungdom synes vi, at flere uddannelsestilbud skal placeres uden for de store byer. Ved at flere uddannelser placeres tættere på erhvervslivet, kommer der en større variation mellem praktisk og teoretisk arbejde. Vi i DD-Ungdom tror på, at det altid er bedst at prøve tingene i praksis frem for at sidde med hovedet i en bog.

Det er også en god ide, fordi at dette betyder at færre unge skal kæmpe med en dyr husleje og mangel på billige studieboliger. På samme måde vil det styrke sammenhængskraften og muligheden for at slå sig ned andetsteds i Danmark under uddannelse.