AF: Marcus Juul Grønbæk
Det er altafgørende, at der er busforbindelser i vores fantastiske landdistrikter, hvis vi også ønsker, at de er der i fremtiden. Transportministeren anerkender problemet, men gør intet ved det.
Transportminister Thomas Danielsen (V), der er valgt i Vestjyllands Storkreds, har italesat problemet med den svækkede kollektive transport, men gør ikke noget effektivt ved det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en vestjysk folkevalgt kandidat svigter landdistrikterne. Det burde være hjerteblod at værne om det område, man kommer fra og er valgt for, men det kan selvfølgelig være svært at se de reelle problemer fra bagsædet af sin ministerbil.
Et eksempel på, at regeringen aktivt svækker den kollektive trafik, er finansloven for 2024. Her valgte regeringen at afsætte en årlig pulje på 100 millioner kroner i en fireårig periode fra 2024 til og med 2027, hvilket slet ikke er nok.
Det er helt essentielt og hjerteblod for os i Danmarksdemokraternes Ungdom, at vi værner om alle afkroge af Danmark. Vi ønsker ikke at svække landets landdistrikter ved at skære i den kollektive transport, nej tværtimod.
Vi har et brændende ønske om at opretholde en god service og kernevelfærd i alle dele af Danmark. For at det kan lade sig gøre, bliver vi simpelthen nødt til at tilføre flere penge til den kollektive trafik, så vi kan forbedre og opretholde den eksisterende offentlige transport i vores landkommuner.
Det er helt essentielt og hjerteblod for os i Danmarksdemokraternes Ungdom, at vi værner om alle afkroge af Danmark. Vi ønsker ikke at svække landets landdistrikter ved at skære i den kollektive transport, nej tværtimod. Vi har et brændende ønske om at opretholde en god service og kernevelfærd i alle dele af Danmark. For at det kan lade sig gøre, bliver vi simpelthen nødt til at tilføre flere penge til den kollektive trafik, så vi kan forbedre og opretholde den eksisterende offentlige transport i vores landkommuner.
I Danmarksdemokraternes Ungdom mener vi, at vi skal prioritere busruterne i landdistrikterne i langt større grad end i dag. Det skal også være muligt i fremtiden, at børn og unge kan komme med skolebussen, og at den ældre kan komme til banko.
Vi svigter unge som gamle i landdistrikterne, når vi nedlægger den kollektive trafik uden at give dem et alternativ.